Det er ikke nemt at finde ud af, om det er okay at bruge de efterhånden meget omtalte chatrobotter eller ej, når man er elev i en dansk folkeskole.

Det er heller ikke nemt at være lærer, for der er ingen faste regler for, hvordan eleverne må bruge teknologien i hverdagen, mens det er forbudt i forbindelse med eksamener.

Det er lidt, som vinden blæser, eller efter hvad den enkelte lærer selv vurderer, men det er uholdbart, mener Dansklærerforeningen, som derfor nu efterspørger en dialog med Undervisningsministeriet i forhold til nogle fælles regler.

- Vi er bange for, at vi får børn, der ikke er engagerede og aktive med de opgaver, de laver, hvis de helt ukritisk bruger det, som de her chatrobotter producerer, siger Ida Geertz-Jensen, der er formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen og lærer på Slotsparkens Friskole i Jægerspris.

Konsekvensen ved at lade en computer lave ens skoleopgaver er, at man ikke lærer noget selv. Det er ligesom ikke meningen med at gå i skole, fastslår Ida Geertz-Jensen.

- Eleverne udvikler sig jo ikke til hele og kreative mennesker og kritiske tænkere, hvis de slet ikke er aktive i de ting, de laver, fordi de bare copy-paster direkte fra en chatrobot, siger Ida Geertz-Jensen.

Hun har selv set en elev aflevere en opgave uden at have haft fingrene i gang på tastaturet i den tid, vedkommende burde have brugt på at skrive en tekst af den pågældende længde. Det tog hun som et tegn på, at der nok var "noget på færde", som hun siger.

Altså, at der var blevet brugt en chatrobot til at skrive teksten.

Da hun for nylig sad og skulle rette nogle opgaver igennem fra den niende klasse, hun underviser, stod det også klart, at nogle havde benyttet sig af programmet ChatGPT, der er frit tilgængeligt på nettet.

- Jeg vurderede derfor, at de havde misforstået opgaven, fordi de ikke lærer noget sådan her. Jeg har talt med dem om det, for de skal til afgangsprøven om lidt, og her kan de ikke bare bruge en computer til at generere teksten, siger Ida Geertz-Jensen.

Hun medgiver, at teknikken godt kan bruges til at lære noget om sprog helt generelt, hvis man eksempelvis beder den skrive en tekst til en 15-årig og til en 30-årig. Så kan man jo se, hvad der sker, og hvordan den varierer sproget efter sin modtager.

- Det er bare vigtigt, at man kan finde ud af at være kritisk over for det her, så vi ikke giver los. Lige nu famler vi rundt i blinde, og derfor efterlyser vi nogle regler fra Undervisningsministeriet.

Den hurtige og nemme løsning

Én af dem, der har erfaring med teknologien, er Kristoffer Gramkov, der er folkeskoleelev i ottende klasse på Ferslev Skole nær Aalborg.

Han siger, at virkelig mange elever på hans skole bruger det, og han kan godt genkende oplevelsen af, at det er svært at vide, hvad man må og ikke må.

Den primære årsag til at bruge ChatGPT er, at det er hurtigere og nemmere end at lave opgaverne selv, lyder den ærlige forklaring fra den unge mand.

- I engelsk skulle vi skrive en stil om den perfekte dag på stranden. Jeg skrev kravene til opgaven ind, og ChatGPT lavede en engelsk stil på 350 ord. Det er da smart, at jeg ikke selv skal lave det. Jeg sparer tid, og det er jo dejligt, siger han.

Men er det ikke snyd?

- Jo, jeg misser måske det med at lære, men den kan jo også bare bruges som inspiration, siger Kristoffer Gramkov.

Det har han blandt andet prøvet i en projektuge i dansk. Da brugte han den til at komme med ideer til, hvad han kunne fremlægge om, hvorefter han lavede resten af arbejdet selv.

- Jeg har også prøvet at bruge den i matematik. Det gik ikke så godt, for den kan ikke regne. Svarene blev forkerte, og jeg glemte at kigge opgaven igennem. Så sagde læreren: "Hvad sker der her, Kristoffer? Hvad har du lavet?"

Kristoffer Gramkov forstår godt, at hans lærere efterlyser nogle faste regler på området.

- Det er jo deres opgave at lære os noget, så det er da et problem, hvis vi ikke lærer noget ved at bruge det her system. Men jeg synes, det skal afhænge af faget, hvornår man må bruge det, for nogle gange giver det mere mening end andre. Man kan godt bruge ChatGPT til at hjælpe én på vej, uden at den laver selve opgaven.

I videoen her kan du se, hvad der sker, når Kristoffer Gramkov beder ChatGPT skrive en tekst om emnet 'is':

Den går ikke til afgangsprøven

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet skriver i en mail til DR Nyheder, at brug af ChatGPT, Google Translate og andre lignende værktøjer ikke er tilladt ved folkeskolens afgangsprøver og de gymnasiale prøver.

Styrelsen henviser til, at en prøvebesvarelse skal være selvstændig og elevens egen.

- Hvis en chatbot enten bidrager til eller leverer hele elevens besvarelse, er der altså ikke længere tale om en selvstændig besvarelse, skriver styrelsen.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) afviser at komme med "rigide retningslinjer" for, hvordan skolerne skal håndtere chatbots, men ministeriet er i fuld gang med at lave anbefalinger til skolerne, forsikrer han.

- Der vil komme nogle anbefalinger, både til hvordan man kan bruge den her kunstige intelligens, og hvordan man ikke skal bruge det i undervisningen og i eksamenssituationen, siger han.

Ét af formålene med anbefalingerne er at bidrage til, at eksaminer bliver tilrettelagt rigtigt, så det bliver testet, at eleverne reelt har forstået undervisningen og ikke bare er blevet gode til at bruge en chatrobot.

- Men det skal også være på en måde, hvor vi anerkender, at internettet er kommet for at blive, siger Tesfaye.

Ministeren mener, at lærerne og hele skolesystemet står i en svær situation, efter tilkomsten af ChatGPT. Han sammenligner det med dengang, alle fik adgang til Google og før det lommeregnere.

- Jo flere af den her slags digitale hjælpemidler, der kommer, jo vigtigere bliver undervisningen og det at lære at tænke selvstændigt og kunne reflektere selvstændigt over noget materiale.